Plejetestamente

Hvis du rammes af sygdom og ikke længere selv kan forklare, hvordan du ønsker at blive plejet, kan et plejetestamente være en hjælp.

Et plejetestamente giver dig mulighed for fortsat at have indflydelse på dit eget liv og giver samtidig tryghed for dine pårørende og det personale, der skal pleje dig, når du på forhånd har givet udtryk for dine ønsker til daglig pleje og omsorg.